Gå videre til indholdet ↓
map

UWC Adriatic

Duino, Italy

182 elever
i alderen 16-19 år

Founded

1982

3 March 2017

Området nord for Trieste oplevede under Første Verdenskrig stor blodudgydelse, mens Anden Verdenskrig resulterede i øget politisk og etnisk opdeling af denne del af Europa. Området er derfor blevet til et mødested for germansk, latinsk og slavisk kultur. På grund af den historiske ramme har UWC Adriatic taget en form for pædagogisk rolle på sig for at fremme kulturel mangfoldighed i området, hvilket er af stor politisk betydning. På grund af dette har den regionale regering i Friuli-Venezia Giulia og udenrigsministeriet støttet projektet fra starter og er forsat blandt skolens vigtigste interessenter og støtter.

Tre unikke om skolen:

  • En fordybende, italiensk oplevelse: Skolens elever modtager en UWC-uddannelse, mens de sideløbende bliver introduceret til rigdommen og mangfoldigheden af den italienske kulturarv. Skolen udnytter til fulde sin beliggenhed i et politisk, kulturelt og geografisk mødepunkt i hjertet af Europa.
  • Musik: Musik er en vigtig del af hverdagen på UWC Adriatic takket være tilstedeværelsen af musikakademiet ICMA, der søger at udforske hele spektret af musikalske genrer samt stilarter fra hele verden.
  • En landsby, ikke et campus: UWC Adriatic er ikke begrænset til sit eget campus, da skolens boliger og klasseværelser er spredt over hele landsbyen. Dette betyder, at eleverne bliver en integreret del af de lokales liv og det omkringliggende samfund, både gennem deres færden til daglig samt ugentlige sociale engagementer.
I klasselokalet 

UWC Adriatic tilbyder International Baccalaureate Diploma Program (IBDP), den international studentereksamen. Udover IB’ens obligatoriske fag, tilbyder skolen også arabisk, slovensk, serbisk, kroatisk og bosnisk, verdenskunst og –kulturer, miljøstudier og billedkundst. Derudover forventes det at alle eleverne vælger italiensk, selvom dette fag ikke behøver være et af de 6 fag man går til eksamen i, da det også kan læses som enkeltfag.

Uden for klasselokalet
 

UWC Adriatic lægger særlig vægt på ”service”-delen af sit Creativity, Action, Services (CAS) program. Ved at være fysisk integreret i lokalsamfundet, har skolen oparbejdet langvarige samarbejdsrelationer med mange foreninger, der arrangerer en lang række muligheder for frivilligt arbejde i lokalområdet.

Det frivillige arbejde kan blandt andet bestå af: arbejde med italiensk- og slovensktalende børn gennem kunst, engelskundervisning og andre aktiviteter i lokale folkeskoler, aktiviteter, der giver elever fra lokale folkeskoler en mulighed for multikulturelle oplevelser, der gerne skulle hjælpe forebyggelsen af racisme og fordomme. Hjælp og assistance til personer med fysiske og psykiske lidelser. Flygtningearbejde. Tilbud af socialt samvær til personer, der er bundet til deres hjem samt besøg på lokale plejehjem. Førstehjælpskurser og ambulancekørsel (med det lokale Røde Kors). Koncerter på hospitaler og plejehjem. Deltagelse i sports- og teaterarrangementer for funktionshæmmede. Engelsk samtaleundervisning i lokalsamfundet. Besøg på det lokale hospice.

Creativity inkluderer blandt andet: Adriatic Times (online skoleblog), keramik, skak, skrivekurser, studiegrupper med fokus på aktuelle anliggender, debatklub, patchwork, tegning, kulturudforskning gennem film, Model United Nations (MUN), musikalske aktiviteter, fotografi, filosofimagasin, TEDx UWC Adriatic, teater, yearbook, WEB 2.0.

UWC Adriatic udnytter desuden sin tilgang til både hav, højland og Alperne, og skolens fysiske aktiviteter inkluderer derfor mange udendørs aktiviteter, blandt andet: aerobic, badminton, cirkustræning, klatring, moderne dans, langrend, vandring, kajaksejlads, kampsport, orienteringsløb, sejlads, fodbold, svømning, tennis, ultimate frisbee og yoga.

Campus og faciliteter 

UWC Adriatics boliger og faciliteter er spredt rundt omkring i landsbyen Duino. Eleverne er fordelt i syv bygninger, mens andre af skolens bygninger inkluderer Mensa (kantinen), skolebygningen, kunstcenteret, de naturvidenskabelige laboratorier, biblioteket, sundhedscenteret, auditoriet og ICMA (the International Community Music Academy).

Geografisk placering 

Duino, en charmerende badeby en halv time fra Trieste, har en god beliggenhed, der skaber rammerne for en rolig hverdag, hvor eleverne har rig mulighed for en sund livsstil. Venedig er ikke langt fra landsbyen, og den slovenske grænse ligger ligeledes kun få kilometer fra byen.

Optagelse 

Optagelse sker gennem UWC Danmarks ansøgningsproces, som du kan læse mere om her.

Contact Details


Collegio del Mondo Unito dell’Adriatico O.N.L.U.S.
Via Trieste,
29 – 34011 Duino Aurisina (TS) Italy