Gå videre til indholdet ↓

Johan om livet i Bosnien-Herzegovina

Johan Fode startede på UWC Mostar i 2015

Hvad har været dit mest uforglemmelige oplevelse?

Jeg har allerede mange fantastiske oplevelser. Den allerførste uge glemmer jeg aldrig!

Nervøsiteten ved at begynde et helt nyt sted, uden at kende nogen, blev hurtigt

overskygget af fantastiske 2. årselever, der gjorde alt hvad de kunne, for at få os til at

føle os hjemme. Stemningen på en UWC skole, er svær at sammenligne med noget

andet, jeg har prøvet, og alle os 1. årselever faldt lynhurtigt til. Den første uge var uden

timer, så vi havde masser af tid til at lære hinanden at kende, udforske Mostar, byen hvor

skolen er placeret, og ellers bare have det sjovt i 40 graders sol. En anden fantastisk

oplevelse, var min Project Week. Project Week sker en gang om året, hvor alle elever og

lærere tager en uge fri fra den undervisning, for at hjælpe til i det område, hvor ens skole

er placeret. Vi var 11 elever, der tog til Makedonien. Ved den Makedonske grænse til

Serbien hjalp vi Røde Kors, da en stor del af de flygtninge, der forsøger at tage til

Europa, må krydse den grænse. Det var en meget overvældende oplevelse, at være så

tæt på en konflikt, vi hører så meget om i Danmark, og det var fantastisk at få lov at gøre

en lille forskel for nogle af de flygtninge, der er på en barsk rejse mod Europa.

 

Hvilke slags aktiviteter er du involveret i?

Jeg hjælper til I en flygtningelejr uden for Mostar, hvor nogle af de flygtninge, der mistede

deres hjem i Balkan krigen i 90’erne, stadig bor. Vi tager derud en gang om ugen, hvor vi

prøver at hjælpe med små forbedringer af deres levevilkår, vi snakker med dem om

hvordan de har det, og spiller en masse fodbold med børnene, der også bor der. Det er

fantastisk spændende at høre deres historier, og det er det hele værd at stå tidligt op

lørdag morgen, når man ser, hvor glade børnene bliver, når vi ankommer. Ellers bruger

jeg en del tid på MUN, debat, klatring og lidt forskellige andre aktiviteter, når jeg ellers

har tid. En UWC skole har mange forskellige aktiviteter, som man kan være del af, og en

af de største udfordringer, man har som UWC elev, er at få tid til at nå alt det, man gerne

vil nå.

 

Er UWC som du forventede da du ansøgte? Hvorfor (ikke)?

Det er meget svært at sammenligne min UWC oplevelse nu, med hvad jeg troede og

håbede, det ville være, da jeg ansøgte. Jeg håbede, at jeg ved at gå på en UWC skole,

ville få udvidet min horisont, ville se og lære om andre lande og kulturer, og få en masse

fantastiske oplevelser. Indtil videre har min UWC oplevelse opfyldt alt det, men UWC er

også mange andre ting. UWC er ens liv gennem 2 år, hvilket betyder, at det virkelig er

svært at forstille sig præcis, hvordan det ville blive, før man står i det. Jeg havde for et år

siden aldrig troet, at jeg ville komme til at bo i Bosnien­Herzegovina, dele værelse med

en albansk første årselev og have ”Global Politics” timer sammen med bl.a. en israeler

og palæstinenser. Det er svært at forestille sig præcis, hvordan det at gå på en UWC

skole kommer til at være, men mit råd er: Hvis du synes, det lyder spændende, så giv

det et forsøg og ansøg. Alle jeg kender, der gået på en UWC skole, har aldrig fortrudt

det!

 

Hvad er den største udfordring ved at gå på en UWC skole?

Nok det aktivitetsniveau der på skolen, socialt og fagligt. Man skal indstille sig på en

gymnasie uddannelse, der er en del mere krævende sammenlignet med et dansk

gymnasium, samtidigt med man har en masse ting, man vil nå uden for skolen. En af de

vigtige ting at gøre op med sig selv, på en UWC skole, er at man ikke kan nå det hele, og

der vil være ting man går glip af, fordi der er andre ting, man hellere vil.

5.Hvad er det mest givende ved at gå på en UWC skole?

At få lov til at gå i skole med andre unge fra over 60 forskellige lande, at få venner over

hele verden, og at få udvidet sin horisont med historier og traditioner fra så mange

forskellige kulturer er helt fantastisk. Næsten lige meget hvor i verden man rejser til, kan

man som UWC elev finde en ven at bo hos. UWC har virkelig sat mit liv i Danmark i

perspektiv, og det er allerede svært for mig, at forstille mig mit liv uden UWC. Ud over alle

de sjove og fantastiske oplevelser, jeg allerede har fået, er jeg sikker på, at det perspektiv

UWC har givet mig, vil hjælpe mig i fremtiden med at forstå den verden, vi lever i.