Gå videre til indholdet ↓

Ansøgningen

 

Ansøgningen

For at ansøge skal du udfylde et online ansøgningsskema. Først skal du oprette dig selv i systemet og når du har gjort dét, kan du udfylde ansøgningen. Du kan til enhver tid gemme dit arbejde og føje til det senere. Vi anbefaler, at du starter i god tid med ansøgningen og arbejder med den over et længere stykke tid.

Mangelfulde ansøgninger vil ikke blive behandlet, så vær sikker på, at du har det hele med!

Det elektroniske ansøgningssystem foregår på engelsk. Dine engelskkundskaber er ikke en del af vurderingsgrundlaget for vores endelige beslutning om din ansøgning. Hvis du bliver inviteret videre i ansøgningsprocessen, vil du opleve, at resten af forløbet (aktivitetsdage og interviews) udelukkende foregår på dansk.

 

Se 2024 ansøgningen her!

 

Vigtige datoer for resten af udvælgelsesprocessen kommer senere på året

  • Den 5. januar er deadline for ansøgning til UWC Danmark 2024. Inden da bør alle dele af ansøgningen være færdiggjort og gemt online.
  • Senest d. 8. januar vil du modtage en bekræftelse på modtagelsen af din ansøgning. Modtager du ikke en bekræftelsesmail bør du kontakte os omgående, da der kan være sket en fejl.
  • Senest d. 15. januar vil du få besked om, hvorvidt du er videre i ansøgningsprocessen.
  • Notér at udvælgelsesdagene vil foregå d. 3., 4., 10., og 11. februar. Ansøgere, der er videre i processen, vil blive inviteret til én af disse fire dage, men du bedes så vidt muligt holde alle dage åbne.
  • Afsluttende samtaler finder sted 1.-3. marts.

Alle spørgsmål - uanset om det drejer sig om tekniske vanskeligheder eller formuleringer i ansøgningen - er velkomne. Send en mail til selection@uwc.dk.