Gå videre til indholdet ↓

Jesper fortæller

Jesper gik på UWC Red Cross Nordic fra 2016-2018. Han læser nu i London

Hvorfor søgte du ind på UWC?

Jeg var på udveksling i Hong Kong mellem 9 klasse og 1G. Da jeg efterfølgende startede på HHX i Nykøbing Falster, savnede jeg noget eventyr. Så det var naturligt at ansøge til UWC, da det var det mest spændende eventyr, som jeg kunne finde.

Hvad har UWC betyder for mig?

UWC har været en fuldstændig afgørende oplevelse for mit liv. Det er svært for mig at se, hvor jeg skal starte. Der er selvfølgelig tre betydelige aspekter, men det er vigtigt for mig at bemærke, at de på ingen måde formår at omfatte alt det, som UWC har betydet for mig.

Socialt var UWC en åbenbaring. Jeg er opvokset i den digitale ungdom, hvor den helt naturlige sociale omgang langsomt er blevet udvisket. Det var faktisk først på UWC, at jeg lærte værdien af at nyde andres nærvær over en kop kaffe, bygge en tømmerflåde med et par venner, og drage op af et bjerg med et telt under armen og folk fra hele verden. Det er en forståelse af livet, som jeg er bange for, at jeg aldrig ville have lært, hvis jeg have blevet hjemme på sofaen og spillet FIFA. Endvidere blev mine personlige barriere også brudt ned af at bo på værelse med fire andre elever, hvilket jeg elskede. At være social hele tiden var på ingen måde den byrde, som jeg havde forestillet mig, inden jeg tog afsted. Det var et sandt privilegium, at man havde nogen at grine med over dagens eskapader, inden man gik i seng. Knud Romer sagde forleden at “man kun er noget i kraft af andre”, og det er lige netop dét, der gør UWC så enestående. Det hele tiden at være sammen med venner, gør at man får udlevet et utroligt meningsfuldt ungdomsliv.

Personligt fik UWC mig også til at se fuldkommen anderledes på de muligheder, der lå for mig. Min horisont blev udvidet og min verden vendt på hovedet. Det mener jeg på den mest positive måde. Jeg udviklede en international tankegang, som har gjort, at jeg ikke længere ser Danmark som den eneste sandkasse i legepladsen. Jeg har fået et internationalt liv på alle punkter, hvor jeg nu studerer i udlandet, veksler mellem dansk og engelsk, som det passer mig, og hvor langt størstedelen af min vennegruppe stadig består af folk fra verden over. Selvom mine rødder stadig står plantet i Nykøbing Falster, har jeg fået åbnet døren til resten af verden.

Jeg studerede på UWC Red Cross Nordic, som stadig i dag er det flotteste sted, som jeg nogensinde har været. Det var enestående at få lov til at gå i skole ved munden af en fjord, der kunne skøjtes på om vinteren og sejles på om sommeren. Jeg mindes ofte, da en båd kom og samlede os op fra skolen for at tage os ud gennem fjorden og til en lille ø, som var fuldstændig spækket med dådyr. Her overnattede vi i et par dage. Endvidere blev den lille to-minutters gåtur til klasse også ofte lidt længere, når man blev fanget af udsigten over fjorden, hvor skolen så perfekt spejlede sig i vandet. I mit tilfælde betød UWC derfor også to år i naturens idyl, og I dag husker jeg tilbage på ‘Flekke-boblen’ som et stykke af paradis gemt væk langt inde bag Norges fjelde og fjorde.

Hvor er du i dit liv i dag?

I dag er jeg igang med min Bachelorgrad ved London School of Economics & Political Science (LSE). Dette ville aldrig have været muligt for mig uden UWC. Jeg ville ikke have været opmærksom på de muligheder, der ligger udenfor Danmarks grænser, og jeg ville på ingen måde have haft modet til at slå mig ned i udlandet i en længere periode. Her i London er jeg faktisk lige ved at flytte ind med min bedste ven fra UWC, der er ved at påbegynde sin bachelor i arkitektur.