Gå videre til indholdet ↓

Om os

UWC Danmark er en forening og har eksisteret siden 1962 og ledes i dag af en nationalkomité, en bestyrelse og et sekretariat. UWC står for United World Colleges og organisationen har i dag 18 skoler verden over.

En betydelig del af arbejdet i UWC Danmark af frivillige, hvoraf en stor del er tidligere elever (alumner) eller forældre til elever. 

Tag gymnasiet i udlandet med UWC, ikke som udvekslingsophold

HKH Kronprinsen var protektor for den danske Nationalkomité for UWC, indtil han blev konge. Vi ønsker Hans Majestæt Kong Frederik X tillykke og takker for det gode samarbejde, men kan ikke sige os helt fri for at savne vores protektor! 

Læs også: Hvad er UWC?

UWC Danmarks formål er:

  • at udbrede, styrke og øge kendskabet til UWC's arbejde, hvilket bl.a. kan ske i samarbejde med UWC's internationale administrationskontor
  • at medvirke til, at gymnasieelever optages på de af UWC drevne skoler,
  • at indsamle midler til anvendelse til stipendier til gymnasieelever, der er kvalificerede ansøgere til op-tagelse på en af UWC's skoler, og dermed at medvirke til finansiering af og tilvejebringelse af menneskelige ressourcer til det sociale og humanitære hjælpearbejde, som de af UWC drevne skoler udfører og understøtter i overensstemmelse med UWC's formål om at fremme tolerance, fred og international forståelse
  • at skabe et netværk for nuværende og tidligere UWC-elever, der er blevet udsendt af den tidligere danske nationalkomité eller af foreningen med henblik på, at disse elever formidler information til potentielle ansøgere og bistår ved udvælgelse af nye elever.