Gå videre til indholdet ↓

Om os

UWC Danmark er en almennyttig forening som har eksisteret siden 1962. Den ledes i dag af en nationalkomité, en bestyrelse og et sekretariat. UWC står for United World Colleges og organisationen har i dag 18 skoler verden over.

En betydelig del af arbejdet i UWC Danmark udføres af frivillige, hvoraf en stor del er tidligere elever (alumner) eller forældre til elever. 

Tag gymnasiet i udlandet med UWC, ikke som udvekslingsophold

H.M. Kong Frederik 10. var Protektor for UWC Danmark, indtil han blev i januar 2024 konge. Vi takker Hans Majestæt Kongen for det gode samarbejde, og vi kan ikke sige os fri for at savne vores Protektor! 

Læs også: Hvad er UWC?

UWC Danmarks formål er:

  • at udbrede, styrke og øge kendskabet til UWC's arbejde, hvilket bl.a. kan ske i samarbejde med UWC's internationale administrationskontor
  • at medvirke til, at gymnasieelever optages på de af UWC drevne skoler,
  • at indsamle midler til anvendelse til stipendier til gymnasieelever, der er kvalificerede ansøgere til op-tagelse på en af UWC's skoler, og dermed at medvirke til finansiering af og tilvejebringelse af menneskelige ressourcer til det sociale og humanitære hjælpearbejde, som de af UWC drevne skoler udfører og understøtter i overensstemmelse med UWC's formål om at fremme tolerance, fred og international forståelse
  • at skabe et netværk for nuværende og tidligere UWC-elever, der er blevet udsendt af den tidligere danske nationalkomité eller af foreningen med henblik på, at disse elever formidler information til potentielle ansøgere og bistår ved udvælgelse af nye elever.