UWC-USA
Montezuma, New Mexico
235 Elever
Alder: 17-19 år
1982
UWC-USA blev oprindeligt grundlagt, på baggrund af en efterspørgsel fra både Prins Charles og UWC's præsident, af finansmanden Armand Hammer og navngivet 'The Armand Hammer United World College of the American West'. Hammer valgte området Montezuma i New Mexico, i det sydvestlige USA, som skolens placering, pga. de smukke omgivelser og New Mexicos vidtstrækkende naturområder samt de arkitektoniske fund, der er at finde i dette historiske område af USA.
Please enter some content for your news story here.
Tre unikke om skolen:
- Frivilligt arbejde i lokalsamfundet: Elever bidrager med over 17.000 arbejdstimer i lokalområdet hvert år i form af bl.a. suppekøkkener enten i lokale skoler eller i byens institution for psykiske lidelser. Kommunen San Miguel, hvori Montezuma indgår, har en af de højeste fattighedsrater i landet.
- Friluftsliv: Skolens fokus på friluftsliv indebærer bl.a. omfattende teltturer, vandreturer og overlevelsesturer i vildnisset.
- Bartos Instituttet: Bartos Instituttet for konstruktiv konfliktengagement (The Bartos Institute for Constructive Engagement of Conflict) er en samling aktiviteter, med særligt fokus på konfliktløsning, der lærer eleverne en række interkulturelle færdigheder..
I klasselokalet
UWC-USA tilbyder uddannelsen International Baccalaureate Diploma Programme, den internationale studentereksamen. Udover IB’ens obligatoriske fag, udbyder UWC-USA bl.a.: mandarin, tysk, sport -og sundhedsvidensskab, musik, drama og dans.
Uden for klasselokalet
På UWC-USA er programmet 'creativity, action and service (CAS)' indelt i 3 komponenter: friluftsliv, samfundsengagement og Bartos Instituttet.
Det er obligatorisk for alle elever at deltage i minimum to friluftsture med overnatninger. Herudover kan eleverne selv bestemme om de vil deltage i flere specielle og udfordrende ture, fx vintercamping, vandreture med snesko og langrend. Alle elever lærer færdigheder der er essentielle for simple vandreture samt førstehjælp i vildnisset. Det er muligt at tage et udvidet førstehjælpsbevis, med speciale i vildnisset, hvis den enkelte elev ønsker det.
Som en del af programmet for samfundsengagement, har tidligere elever renoveret en gammel kirkebygning og transformeret den til et dynamisk samlingshus for byen. Andre samfundsaktiviteter indebærer fx at arbejde med hjemløse, lektiehjælp til udsatte børn, bebyggelse af nye boliger til hjemløse familier eller frivilligt arbejde på den lokale institution for psykiske lidelser. Herudover bidrager alle elever til skolens daglige gang i form af praktiske arbejdsgrupper.
De initiativer, der er en del af Bartos Instituttet, har til formål at ruste eleverne med teoretiske og praktiske værktøjer, som de kan bruge når de konstruktivt indgår i konflikthåndtering på både samfundsplan såvel som personligt og socialt plan.
Alle førsteårselever deltager i hver af komponenterne på deres første semester. I deres andet år kan eleverne selv bestemme hvilken komponent de vil fokusere på, afhængig af hvad der passer bedst på deres personlige evner og interesser.
Short Courses
UWC-USA afholder et short course om sommeren. Når der afholdes 'Global Leadership Forum (GLF)’ på skolen er det en chance for, at alle deltagere skal bryde ud af deres tryghedszone. Dette gøres igennem omfattende undervisning på feltet efterfulgt af samfundsengagement, hvor deltagerne bruger hvad de har lært. Det erfares at deltagerne, ved at være en del af GLF, oplever at de har styrken, muligheden og værktøjerne til at ændre ting i deres lokalsamfund.
Campus og faciliteter
De knap 100 hektar grund, som skolen er placeret på, er bygget op omkring det kendte Montezuma slot. Det blev bygget i 1881 som et luksuriøst hotel og fik en komplet ommøblering i 2001. På slottet er der bl.a. sovesale, klasseværelser, kontorer og en kantine. Andre faciliteter indebærer:
- 6 elevhuse, hver navngivet efter verdens højeste bjerge. Hvert hus huser mellem 25-40 elever.
- 'The Old Stone Hotel' bygget i 1878. Der nu bliver brugt til klasseværelser, bibliotek og administration.
- 'The Edith Lansing Field House', et sportsområde, der inkluderer indendørsbaner til basketball og squash, et dansestudie og et mindre fitnesscenter.
- 'The Kluge Arts Center', der rummer et auditorium samt skolens kunst -og musiklokaler.
- 'The Dwan Light Sanctuary', som er en spektakulær cirkulær bygning hvor 12 prismer fremhæves i bygningens apsis og dermed spreder der sig regnbuer igennem loftet.
Geografisk placering
UWC-USA er placeret i udkanten af Pecos Vildnisset nedenfor bjergkæden Sangre de Cristo. Området nyder godt af dets gennemsnitlige 300 solrige dage om året og selvom det sner om vinteren er vejret stadig mildt.
Ansøgning
Ansøgning til skolen sker gennem UWC Danmarks ansøgningsproces, som du kan læse mere om her.
Contact Details
UWC-USA
POST OFFICE BOX 248,
MONTEZUMA NM 87731-0248